Danske virksomheder kan være forbeholdne over for at ansætte personer med handicap. Det skyldes ikke mindst, at en række virksomheder efter loven om forskelsbehandling er blevet dømt til at betale erstatning pga. uberettiget afskedigelse af handicappede medarbejdere.
Nu præsenterer Dansk Handicap Forbund en guide, der skal hjælpe landets virksomheder med at finde rundt i lovjunglen, når de skal ansætte, fastholde eller afskedige medarbejdere med handicap. Præsentationen af guiden sker ved en konference 21. november i Industriens Hus i København. Alle FA’s medlemsvirksomheder er velkomne til at deltage.
Bag udarbejdelsen af guiden står Ankestyrelsen, Specialfunktionen for Job & Handicap, Dansk Handicap Forbund og en række arbejdsgiverorganisationer blandt andre FA.
Hent invitation til konferencen her: 24.10.pdf_invitation_til_konference.pdf
Læs også nyheden: FA-direktør del af nyt advisory board for handicappede