Hvad betyder den kommende persondataforordning for virksomheder i finanssektoren? Hvilke arbejdsmiljømæssige udfordringer skal virksomheder være opmærksomme på i en digital tidsalder? Og hvordan er reglerne for ansættelse og afskedigelse af handicappede medarbejdere?
Svarene på de spørgsmål kommer vi nærmere ved FA’s årlige kompetencekonference, HR-Dagen, der i år løber af stablen onsdag den 4. oktober kl. 9-15 i Finanssektorens Hus i København.
Det endelig program for konferencen er endnu ikke på plads, men allerede nu står det klart, at dagen byder oplæg fra Justitsministeriet om den nye persondataforordning, fra Nordea om aktivitetsbaserede arbejdspladser og fra STAR (Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering) om rekruttering og afskedigelse af handicappede medarbejder.
Konferencen er kun for FA's medlemsvirksomheder. Deltagelse er gratis, men tilmelding er nødvendig. Tilmeld dig her.