Regeringen fremsatte onsdag et lovforslag, der betyder, at arbejdsgivere ikke må bede om at få oplyst ansøgeres alder, når de slår stillinger op.
Lovforslaget udspringer af en trepartsaftale fra efteråret, der skal bidrage til at afhjælpe manglen på arbejdskraft.
Nicole Offendal, adm. direktør i Finanssektorens Arbejdsgiverforening (FA), hilser lovforslaget velkomment.
”Rekrutteringsindsatsten skal naturligvis være lige for alle, uanset alder. Det siger sig selv. Derfor bakker vi fuldt op om lovforslagets intention,” siger hun.
Af lovforslaget fremgår det dog, at regeringen foreslår en række undtagelser, hvor arbejdsgivere godt må spørge ind til alder.
FA vil informere nærmere, når lovforslaget er endeligt vedtaget.