Den ene sag handlede om en butikschef, som havde noteret 11,5 timer for meget i arbejdstid på ”tilstedeværelseslisten”. Arbejdsgiveren blev gjort bekendt med overregisteringen af en kollega, og efter at havde kontrolleret videoovervågningerne for 3-5 uger, der bekræftede mistanken, bortviste arbejdsgiveren herefter butikschefen.

Under sagen for Landsretten argumenterede butikschefen for, at arbejdstagere skal have adgang til et instrument, der muliggør en objektiv og pålidelig fastlæggelse af antallet af arbejdstimer, jf.  EU-Domstolens dom af 14. maj 2019 om registrering af arbejdstid. Butikschefen mente ikke, at virksomhedens system levede op til disse krav.

Vestre Landsret tiltrådte, at arbejdsgiveren med rette havde bortvist medarbejderen, og at EU-Domstolens dom af 14. maj 2019 ikke kunne føre til et andet resultat.

Den anden sag handlede om sagligheden af en opsigelse og i forlængelse heraf krav om godtgørelse efter § 8 i lov om gennemførelse af dele af arbejdsmarkedsdirektivet. Medarbejderen havde udarbejdet og fremlagt en arbejdstidsopgørelse som dokumentation for, at hendes gennemsnitlige, ugentlige arbejdstid havde oversteget 48 timer beregnet over en periode på 4 måneder.

Østre Landsret fandt dog, at medarbejdernes egen arbejdstidsopgørelse ikke udgjorde tilstrækkelig dokumentation, og derfor kunne medarbejderens arbejdstidsopgørelse ikke berettige et krav på godtgørelse efter § 8 i lov om gennemførelse af dele af arbejdsmarkedsdirektivet.

Landsretten henviste bl.a. til, at medarbejderen på intet tidspunkt havde gjort ledelsen opmærksom på arbejdstidens omfang og overarbejdet ikke forekom beordret eller pålagt.

"Landsretternes domme er interessante, dels fordi arbejdsgiverne blev mødt med påstand om usaglighed og krav om godtgørelse med henvisning til arbejdstidsdirektivet og EU-dommen af 14. maj 2019, og dels fordi landsretterne klart afviste lønmodtagersidens påstande og krav. Det er så vidt vides første gang, at en dansk domstol tager stilling til EU-dommen af 14. maj 2019, men det ser ikke umiddelbart ud til, at dommen har medført en skærpet vurdering af kravene til registrering af arbejdstid.

Landsretternes vurdering af, at medarbejdere ikke kan påberåbe sig arbejdstidsdirektivet og forvente, at deres ulovlige handlinger eller deres ukorrekte tidsopgørelser herved legitimeres, er godt nyt for arbejdsgivere.

FA afventer forsat, hvordan den danske stat vil fortolke EU-domstolens dom og hvilke eventuelle konsekvenser, den får for dansk ret," forklarer Jakob Cohr Arffmann, advokat i Finanssektorens Arbejdsgiverforening (FA).

Det vil altid afhænge af en konkret vurdering, så husk altid at kontakte FA, hvis I har brug for rådgivning i forbindelse med opsigelse, bortvisning m.v.

Dommene vedrører ikke parter inden for den finansielle sektor.