Et personligt skattefradrag på op til 10.000 kroner til etablering af hjemmekontor skal forebygge skader ved hjemmearbejde, foreslår Finanssektorens Arbejdsgiverforening (FA). I en ny undersøgelse svarer 20 procent af de danskere, der har mulighed for hjemmearbejdsdage, at de vil øge antallet af dage, hvis de får fradrag til etablering af hjemmekontoret.