Ønsker du at oprette en ny bruger for virksomheden, skal du klikke på ikonet ”Opret ny bruger”. Ikonet finder du på oversigten for medlemsvirksomheden.
En bruger har fire stamoplysninger, som alle skal indtastes. Det drejer sig om fornavn, efternavn, e-mail-adresse og telefonnummer. Derudover skal der vælges den primære adgangsrolle for brugeren: Medlemsservice eller Indberetning. Medlemsservice dækker over al indhold på fanet.dk, der er målrettet medlemmerne. Indberetning giver kun adgang til de områder af fanet.dk, der drejer sig om indbereting af data og statistik. I nogle tilfælde kan det være nødvendigt at tildele begge adgangsroller. Det kan tildeles efter brugeren er oprettet, under "Ret tilladelser" for brugeren.
Tryk på ”Gem”, når alle stamoplysningerne er indtastet.
Når brugeren er oprettet, vises de detaljerede oplysninger for brugeren. Det er muligt at tilknytte roller og delegeringer til brugeren, som forklaret nærmere i kapitlet ”Sådan ændres en bruger”.
Du skal være opmærksom på, at en bruger skal være unik. Den samme bruger må derfor ikke oprettes under flere virksomheder, heller ikke selvom brugeren oprettes med forskellige e-mailadresser.
Medlemsvirksomheden er selv ansvarlig for, at de indtastede oplysninger er korrekte.
