Når du har klikket på din virksomhed, kommer et overbliksbillede frem på skærmen.
Billedet er inddelt i tre sektioner:
- Generelle virksomheds- og faktureringsoplysninger,
- Brugere (medarbejdere, der er registreret i virksomheden),
- Virksomhedsdelegeringer.
Generelle virksomheds- og faktureringsoplysninger
I denne sektion vises virksomhedens CVR-nummer, antallet af registrerede brugere og aktuelle faktureringsoplysninger. Brugere er de medarbejdere, der har adgang til selvbetjeningen.
Faktureringsoplysningerne kan ændres ved at klikke på ”Ret faktureringsoplysninger”. Se eventuelt afsnittet ”Ret faktureringsoplysninger”.
Brugere
De registrerede brugere i virksomheden vises midt i oversigten med navn, e-mailadresse og de roller og delegeringer, de har tilknyttet. Ved at klikke på en bruger er det muligt at se detaljer om vedkommende og at rette vedkommendes oplysninger.
Ønsker du at oprette en ny bruger, skal du klikke på ”Opret ny bruger” øverst til højre.
Brug søgefeltet ”Find bruger”, hvis du ønsker at filtrere listen med brugere, så der kun vises de brugere, der opfylder dine søgekriterierne. Fx er det muligt at få vist de brugere, der har adgang til ”egne tal”, ved at skrive ”egne tal” i søgefeltet.
Virksomhedsdelegeringer
Via selvbetjeningen er det også muligt at forhåndsgodkende en eller flere virksomheder til at foretage statistikindberetning på vegne af virksomheden. Det kan fx være relevant, hvis virksomheden har udliciteret opgaven til et lønbureau.
Klik på ”Opret virksomhedsdelegering” nederst til højre, hvis du ønsker at oprette en ny virksomhedsdelegering.
Hvis der allerede er tilføjet virksomhedsdelegeringer, vil du kunne se det i oversigten.
Virksomhedsdelegeringer er beskrevet i afsnittet ”Sådan bruges virksomhedsdelegeringer”.