FA’s aktiviteter på EU-plan har i beretningsåret være præget af corona og de deraf følgende restriktioner. Alle fysiske møder i Bruxelles har været aflyst og omlagt til online-møder, og der har i dialogen mellem arbejdsmarkedets parter på europæisk plan i finanssektoren været fokus på hjemmearbejdets fordele og ulemper.
EU-Kommissionen har i beretningsåret fremlagt sit direktivforslag om europæisk mindsteløn. FA har afgivet høringssvar til Beskæftigelsesministeriet 17. november 2020. Der er bred modstand mod indførelse af en europæisk mindsteløn, både blandt arbejdsgiverorganisationer og lønmodtagerorganisationer i Danmark.
EU-Kommissionen har også fremsat et direktivforslag om løngennemsigtighed og ligeløn. FA har afgivet høringssvar til Beskæftigelsesministeriet 22. marts 2021.
FA har både i EU-Specialudvalget for Arbejdsmarked og Sociale forhold og gennem de europæiske arbejdsgiverorganisationer givet udtryk for store betænkeligheder ved forslagene.
Forsikringsområdet
Under samarbejdet mellem arbejdsmarkedets parter på europæisk plan i EU’s platform for social dialog på forsikringsområdet (ISSDC) UNI Europa Finance og Insurance Europe, der repræsenterer arbejdstagere og -givere på det europæiske forsikringsarbejdsmarked, er der opnået enighed om en ny fælles erklæring om betydningen af Artificial Intelligence (AI). Erklæringen følger op på tidligere fælles erklæringer om bl.a. betydningen af digitalisering. Erklæringen er ikke juridisk bindende.
Der arbejdes også på en fælles erklæring om inklusion og diversitet. Drøftelserne forventes ikke færdige i 2021.
I beretningsåret har mødeaktiviteten som nævnt været begrænset til digitale møder. Der er holdt møder i oktober og december 2020, samt i januar, marts og maj 2021.
EU/BCESA
BCESA (”Banking Committee”) under EBF og UNI Finance har i beretningsåret afsluttet et flerårigt fælles projekt, der har kortlagt effekterne på beskæftigelsen og de ansattes forhold i banksektoren i EU som følge af EU-reguleringen.
På den baggrund udgav parterne i november 2020 et sæt fælles konklusioner. Her opfordrer man EU-Kommissionen til - inden den udarbejder forslag til ny regulering af banksektoren - at foretage effektvurderinger, herunder af omkostningerne for banksektoren, rådføre sig med arbejdsmarkedets parter på europæiske plan og styrke koordineringen mellem relevante myndigheder.
Parterne peger i konklusionerne på, at regulering har ført til flere medarbejdere inden for compliance, kontrol, risikovurdering, data beskyttelse, IT og HR samt færre medarbejdere inden for kommercielle funktioner, filialer, administration, udlån og ledelse. Reguleringen har ført til et øget arbejdspres på næsten alle arbejdsområder, bl.a. som følge af kombinationen af øgede rapporteringskrav og færre medarbejdere, og den har skabt større behov for særlig IT- og konsulentstøtte.
Reguleringen, herunder de øgede krav til certificering, har ført til øgede omkostninger for bankerne til medarbejdernes kompetenceudvikling og regelmæssige deltagelse i prøver.
Parterne peger samtidig på, at kompetenceudvikling udgør en nøglefaktor for at sikre effektiv implementering af ny regulering. De efterlyser derfor bedre tid til implementering af ny regulering, herunder til medarbejdernes regelmæssige certificering, så ressourcerne kan blive fordelt bedst muligt og for at begrænse risikoen for stress blandt medarbejderne.