Arbejdsmiljønetværket
FA har holdt tre virtuelle møder i arbejdsmiljønetværket med inspirationsoplæg og erfaringsudveksling mellem virksomhederne. Der har været fokus på forebyggelse og håndtering af smitte.
Finanskompetencepuljenetværk
Der har ikke været holdt møder i finanskompetencepuljens netværk.
Forum for Mangfoldig Ledelse
FA oprettede i sidste halvår af 2020 Forum for Mangfoldig Ledelse, som er et lukket netværk for dem, der arbejder med diversitets- og inklusionsdagsordnen.
Der har i Forum for Mangfoldig Ledelse været holdt 5 webinarer i 2020 og i 2021 er der holdt 2 møder samt en konference den 8. marts.
Webinarerne har været med både eksterne og interne oplægsholdere. Målet er at skabe inspiration, dialog og erfaringsudveksling om emner fra kvinder i ledelse til diversitet og inklusion.
HR-analyse-netværk
HR-analyse-netværk er for HR-analytikere. Ved møderne præsenterer FA sine seneste HR-analyser, og deltagerne drøfter bl.a., hvilke analyser FA skal foretage, ligesom deltagerne erfaringsudveksler om egne analyser. Det nye netværk har holdt et enkelt møde i beretningsåret.
Forum for HR
HR Dagen, som er et årligt arrangement, blev aflyst på grund af coronasituation.
For fortsat at inspirere medlemsvirksomhederne med de seneste strømninger indenfor HR, har FA oprettet et digitalt Forum for HR, hvor alle medlemsvirksomheder får adgang til digitale oplæg og webinarer. Forummet blev skudt i gang i februar 2021 med et webinar om virtuel ledelse.
Det er tanken, at der skal være ca. 4 arrangementer årligt i Forum for HR.
HR-fælles
I beretningsåret har FA omlagt de regionale netværk for at skabe bedre værdi for medlemsvirksomhederne. Tre regionale netværk er ændret til 2 regionale netværk og et landsdækkende netværk.
Landsdækkende HR-netværk
Det landsdækkende netværk er etableret pr. 1. januar 2021 og har i beretningsperioden holdt møder 24. februar 2021 og 8. juni 2021 (begge digitale møder). Det er hensigten at mødes 2-3 gange årligt i digitale møder, og 2 fysiske møder. Næste møde er planlagt til 15. september 2021.
Netværket er åbent for medarbejdere i medlemsvirksomheder med mindst 200 medarbejdere. Der er aktuelt 27 deltagere i netværket.
Regionale HR-netværk
Netværk Nord og Netværk Syd er pr. 1. januar 2021 slået sammen og hedder nu Netværk Vest. Netværk Øst fortsætter, men antallet af deltagere reduceres, idet en stor del af netværksdeltagerne er flyttet til det landsdækkende netværk.
I beretningsperioden er der i Netværk Vest holdt et enkelt møde 1. marts 2021, samt et møde i Netværk Nord 20. september 2020. I Netværk Øst er der afholdt møder 3. marts 2021 og 3. juni 2021. Møderne er holdt digitalt. Der er planlagt møde i Netværk Vest 24. august 2021.
Netværkene er åbne for medarbejdere i medlemsvirksomheder uanset antal medarbejdere. Der er aktuelt 18 deltagere i de regionale netværk, fordelt på 9 deltagere i Netværk Vest og 9 deltagere i Netværk Øst.
Statistikgruppen
Statistikgruppen holdt et enkelt møde i beregningsåret, før den i starten af 2021 blev splittet op i to forskellige netværk: ”HR-analyse-netværk” og ”Statistikindberetning”.
Statistikindberetning
Statistikindberetning er for medarbejdere fra FA’s medlemsvirksomheder, som indberetter data til FA’s statistikproduktion. Netværkets primære funktion er information fra FA til medlemsvirksomhederne om indberetning af statistik og information fra medlemsvirksomhederne til FA om udfordringer ved indberetningen. Der er endnu ikke holdt møder i det nye netværk.