FA’s overenskomster med Finansforbundet og Forsikringsforbundet indeholder tre gruppeforsikringsaftaler for forskellige grupper af medarbejdere. Det er obligatorisk for virksomhederne at tilmelde de medarbejdere, der er omfattet af en af overenskomsterne med Finansforbundet eller Forsikringsforbundet, til en af disse forsikringer.
Derudover tilbyder FA en gruppelivsforsikring for ledende medarbejdere. Virksomhederne bestemmer selv, hvem der skal have denne forsikring tilbudt. Forsikringen kræver afgivelse af helbredsoplysninger og et bestemt lønniveau. Den dækker dødsfald og visse kritiske sygdomme hos medarbejderen samt dækning af medarbejderens ægtefælle.
FA tilbyder endvidere en røveriforsikring, der dækker standardoverenskomstens aftale om erstatning ved arbejdsrelateret røveri, røveriforsøg, overfald o.l. I tilknytning til denne røveriforsikring kan tegnes en heltidsulykkesforsikring med to forskellige dækningssummer.
For ledende medarbejdere er der derudover mulighed for at tegne en heltidsulykkesforsikring for ægtefælle og børn under 18 år.