Medarbejdertallet i FA’s medlemsvirksomheder
De seneste år er der sket en lille stigning i medarbejderantallet på i alt 850 medarbejdere eller 1,4%. Fra 2018 til 2019 er det samlede medarbejderantal steget med godt 100 medarbejdere svarende til 0,2%.
Personaleomsætningen
Andelen af nyansættelser overstiger andelen af fratrædelser i finanskoncerner og -virksomheder i de seneste tal. Tallene dækker over store variationer virksomhederne imellem.
Overvægten af nyansættelser kommer efter en periode, hvor tilgangen af medarbejdere har været stort set sammenfaldende med afgangen.
Ledigheden på Finansforbundets og Forsikringsforbundets områder
Ledigheden på Finansforbundets og Forsikringsforbundets områder har i de senere år ligget relativt lavt mellem 1,8 og 2,5%. I de seneste tal, er det Forsikringsforbundet, som oplever den højeste ledighed.
Uddannelsesniveauet i sektoren
Uddannelsesniveauet er stigende. Andelen af medarbejdere med en erhvervsuddannelse udgør med 32% fortsat den største uddannelsesgruppe, men andelen af personer med lang videregående uddannelse haler ind og udgør med 20% den næststørste uddannelsesgruppe.
Der er en stor forskel på det offentlige uddannelsesniveau blandt sektorens yngre og ældre medarbejdere. Det afspejler, at nye medarbejdere i sektoren typisk har et højere uddannelsesniveau i dag end tidligere.
Medarbejdere under 25 år har en lidt anderledes uddannelsesprofil, hvilket skyldes en overvægt af studentermedhjælpere i gruppen. Der er også en tendens til, at uddannelsesniveauet stiger lidt i aldersgruppen 65+. Det kan skyldes, at det er de højtuddannede, som udskyder pensionen.
Kvinder i ledelse
Overordnet set udgør kvinder ca. 46% af medarbejderne i sektoren. Andelen af overordnede kvindelige ledere i FA's medlemsvirksomheder er steget en smule fra 25% til 27% fra 2016 til 2018, men er uændret fra 2018 til 2019. Andelen af kvinder blandt alle ledere har ligget omkring 30% i hele perioden.
Medarbejdernes aldersfordeling
Gennemsnitsalderen hos finanssektorens medarbejdere er steget. I 2019 var de hyppigste aldre således 52 og 53 år og over 50% af medarbejderen er fyldt 44 år.