Arbejdsmiljønetværket
Netværket har i beretningsåret holdt X møder i beretningsåret. Møderne omhandlede bl.a. hjemmearbejde, implementering af den politiske aftale om en ny og forbedret arbejdsmiljøindsats og ordnede forhold på arbejdsmarkedet og sammenlægning af arbejdsmiljøudvalg (AMU) og samarbejdsudvalg (SU).
HR-udvalg
FA har to HR-udvalg for HR-chefer i de større virksomheder, HR Gruppen og HR Fælles.
HR Gruppen er et udvalg for HR-chefer i virksomheder med mindst 700 medarbejdere. Udvalget har holdt et enkelt møde i beretningsåret.
HR Fælles er et udvalg for HR-chefer i virksomheder med mindst 300 medarbejdere. HR Gruppens medlemmer deltager også i HR Fælles. Udvalget har holdt to møder i beretningsåret.
Udover de almindelige udvalgsmøder mødtes HR Fælles også i august 2019 til et 12-12 møde, hvor udvalget forberedte og kom med input til OK20.
Både HR Gruppen og HR Fælles drøfter overordnede personalepolitiske og -juridiske emner, eksempelvis i forbindelse med overenskomst, relevant lovgivning og regulering. Der foregår også erfaringsudveksling i udvalgene. Derudover inviteres relevante eksterne oplægsholdere.
HR-netværk
I de regionale netværk Nord, Syd og Øst faciliterer FA erfaringsudveksling og videndeling. FA informerer også netværkene om de nyeste emner indenfor ansættelsesretlige forhold.
I alle tre netværk er der stor interesse for erfaringsudveksling om udformning af lokalaftaler, praktiske og personalepolitiske tiltag i forhold til langtidssyge medarbejdere, ansættelse af elever mv.
Statistik
Statistikgruppen drøfter FA’s statistikker og analyser om finanssektoren og arbejdsmarkedet generelt.
Gruppen drøfter endvidere forslag til nye undersøgelser og analyser under hensyntagen til FA’s og virksomhedernes ressourcer. Erfaringsudveksling om eksempelvis HR-analyser og ledelsesrapportering fylder også i gruppen.
Statistikgruppen har holdt ét enkelt møde i beretningsåret.
Kompetence- og uddannelsesudvalg
FA’s kompetenceudvalg består af HR-chefer fra et bredt udsnit af finanssektoren.
Udvalget er et forberedende og konsultativt organ, der behandler praktiske og operationelle problemstillinger på det uddannelsespolitiske område for hele finanssektoren.
Udvalget har holdt tre møder i beretningsåret.
Det Faglige udvalg for Finanssektoren
Udvalget, der er fastsat i lovgivningen, definerer finansuddannelsens mål, varighed, struktur, bedømmelsesplaner og praktikuddannelse. Udvalget indstiller forslag til godkendelse i Undervisningsministeriet, der fastsætter regelsættet for uddannelsen.
I fagligt udvalg sidder repræsentanter fra FA, Forsikringsforbundet og Finansforbundet. Også FA’s medlemsvirksomheder er repræsenteret i udvalget.
Udvalget har holdt tre møder i beretningsåret.