FA har i beretningsåret gennemført i alt 42 organisationsmøder, 6 fællesmøder, 2 sager ved de almindelige domstole, 1 sag ved Arbejdsretten og 4 sager ved faglig voldgiftsret.
Mere end halvdelen af organisationsmøderne drejede sig om flytning eller afskedigelse af særligt beskyttede medarbejdere/tillidsrepræsentanter, medarbejdere beskyttet af ligebehandlingsloven og/eller forskelsbehandlingsloven. Den øvrige del af sagerne spænder over afskedigelse, bortvisning, overenskomstfortolkning, bonus m.v.
34 af sagerne blev forligt på organisationsmøderne, 3 af sagerne afventer en organisationsmødeafslutning, 6 af sagerne blev videreført til afgørelse ved de almindelige domstole eller i det fagretlige system, herunder er 3 sager forligt under forberedelsen af retssagerne.
Som nævnt er der i beretningsåret ført 2 sager ved de almindelige domstole, heraf 1 sag ved Sø- og Handelsretten, hvorfra dom afventes, 1 sag ved Arbejdsretten og 4 sager ved faglig voldgiftsret. Sagerne handlede om forskelsbehandling, fratrædelsesgodtgørelse, kundeklausuler, ligebehandling, ledelsesret og samarbejdsproblemer.
Nedenfor omtales 3 udvalgte sager fra beretningsåret.
Sag om aldersdiskrimination - fratrædelsesgodtgørelse
Retten i Glostrup har ved dom af 5. juli 2019 frifundet en medlemsvirksomhed for at have afskediget en medarbejder på grund af alder.
Medarbejderen var af den opfattelse, at han i forbindelse med sin afskedigelse havde krav på 6 måneders fratrædelsesgodtgørelse samt 20 måneders pensionsbidrag efter overenskomsten.
Virksomheden afviste kravet under henvisning til, at overenskomsten bestemmer, at fratrædelsesgodtgørelse og pensionsbidrag ikke kommer til udbetaling, hvis medarbejdere på fratrædelsestidspunktet er fyldt 65 år, hvilket var tilfældet for den pågældende medarbejder.
Medarbejderen gjorde gældende, at der var tale om aldersdiskrimination - både for så vidt angår fratrædelsesgodtgørelseskravet og pensionsbidraget.
Virksomheden fik medhold i, at det ikke var aldersdiskrimination, at medarbejderen mistede retten til 6 måneders fratrædelsesgodtgørelse, fordi han var fyldt 65 år.
Retten lagde bl.a. til grund, at fratrædelsesgodtgørelsen var tiltænkt medarbejdere, ”der ikke er fyldt 65 år og hermed ikke har opnået ret til folkepension”.
På det grundlag vurderede retten at ”bestemmelsen var objektivt og rimeligt begrundet i et legitimt formål … og midlerne til at opfylde det pågældende formål var hensigtsmæssige og nødvendige” – således som EU-retten kræver.
Herudover vurderede retten, at der ikke var tale om en engangsydelse og dermed ikke et væsentligt indtægtstab på længere sigt. 65 års-reglen i overenskomsten var derfor ikke udtryk for aldersdiskrimination.
Modsat vurderede retten, at det var aldersdiskrimination, at medarbejderen på samme baggrund mistede retten til 20 måneders pensionsbidrag. Retten vurderede, at denne bestemmelse gik ud over det, som er hensigtsmæssigt og nødvendigt.
Medarbejderen var uorganiseret og havde derfor i første omgang rejst sagen for Ligebehandlingsnævnet, hvor han i det hele fik medhold. En afgørelse for Ligebehandlingsnævnet er ikke bindende, og FA valgte derfor at lade afgørelsen prøve ved de civile domstole, hvor FA fik medhold i den vigtigste del af sagen – nemlig fratrædelsesgodtgørelseskravet.
FA’s vurdering er fortsat, at der ikke er grundlag for at behandle de to ydelser forskelligt. FA har derfor anket den del af dommen, som drejer sig om de 20 måneders pensionsbidrag, til Østre Landsret. Modparten har kontraanket i forhold til spørgsmålet om retten til fratrædelsesgodtgørelse.
Sag om bortvisning
En faglig voldgiftsret har i en kendelse af 16. juni 2019 afgjort, at det ikke var berettiget, da en medlemsvirksomhed bortviste en tillidsrepræsentant. Virksomheden mente, at tillidsrepræsentanten - under en samtale med to medarbejdere ved en kaffeautomat - bl.a. havde opfordret dem til at sælge mindre, da det ellers kunne gå ud over deres kollegaer.
Finansforbundet var af den opfattelse, at bortvisningen var ulovlig og stillede derfor krav om betaling af 15 måneders løn.
Opmanden i sagen fandt, at det ikke kunne afvises, at tillidsrepræsentanten var blevet misforstået. Virksomheden burde derfor have indkaldt tillidsrepræsentanten til en samtale og afsluttet sagen med en formaning i stedet for. På det grundlag blev den bortviste tillidsrepræsentant tilkendt 12 måneders løn.
Sag om ledelsesretten – forbud mod handel med kryptovaluta
Arbejdsretten har i en principiel dom af 2. december 2019 afgjort, at det er berettiget indenfor arbejdsgiverens ledelsesret at forbyde medarbejderne at handle privat med kryptovaluta.
En medlemsvirksomhed nedlagde i efteråret 2018 generelt forbud overfor deres medarbejdere mod at handle privat med kryptovaluta.
Sagen drejede sig overordnet om rækkevidden af arbejdsgiverens ledelsesret – contra medarbejderens integritet, herunder ret til privatliv.
Arbejdsretten afgjorde sagen på baggrund af virksomhedens omfattende dokumentation af risici knyttet til handel med kryptovaluta, herunder:
- at kryptovaluta ikke er reguleret
- at handel med kryptovaluta ikke er omfattet af nogen form for forbrugerbeskyttelse
- at kryptovaluta ikke er underlagt myndighedsregulering
- at internationale undersøgelser dokumenterer, at kryptovaluta i meget stort omfang misbruges til finansiering af kriminalitet og terror.
Afgørelsen lød, at virksomhedens forbud var lovligt inden for ledelsesrettens rammer. Virksomheden blev på det grundlag frifundet for påstande om overenskomstbrud.
